Sådan er en god lås bygget op
Når vi låser døren til vores bolig, tænker de færreste over, hvad der faktisk sker inde i låsekassen. Men en god lås er faktisk resultatet af præcisionsmekanik, materialeteknologi og sikkerhedsvidenskab. Den skal kunne modstå både daglig brug og målrettede indbrudsforsøg.
Låsens grundkonstruktion
Grundkonstruktionen i en lås består af låsekassen og cylinderen. Derudover kan en god lås også bestå af anti-dirke-stifter og borebeskyttelsesplader.
Låsekassen
Låsekassen er den del, der er indbygget i selve døren, og som styrer låsens bevægelige dele. Det er her, fallen og riglen sidder. Det er de komponenter, der bevæger sig ind i dørkarmen, når døren lukkes og låses. Låsekassen er typisk fremstillet af hærdet stål for at sikre høj styrke og modstandsdygtighed mod opbrydning. Den indeholder:
- Fallen er den skråtstillede del, der automatisk glider ind i slutblikket, når døren lukkes, og som trækkes tilbage, når man trykker håndtaget ned.
- Riglen er den massive låsedel, som aktiveres med nøglen, og som sørger for den egentlige aflåsning ved at gå solidt ind i karmen.
Sammen udgør disse dele selve den mekaniske kerne i låsens funktion og er afgørende for både daglig brug og sikkerhed.
Cylinderen
Cylinderen er den del, hvor nøglen indsættes. Den mest udbredte type i bygninger i dag er stiftcylinderlåsen. Den består af overstifter, understifter, fjedre og cylinderkerne. Når den rigtige nøgle indsættes, løfter den understifterne præcist, så skillelinjen mellem over- og understifter flugter med cylinderens drejelinje (skærelinjen). Først dér kan cylinderen drejes, og døren kan låses.
Anti-dirke-stifter
I låsecylinderen, typisk i stiftcylinderlåse, kan der også findes anti-dirke-stifter. Det er specialdesignede stifter, som er sværere at bryde op for en indbrudstyv med dirkeværktøj. Hvis en indbrudstyv forsøger at dirke låsen op, vil cylinderens rotation blive blokeret, således at det ikke er muligt at få døren låst op uden den rigtige nøgle.
Borebeskyttelsesplader
En god manuel lås kan også indeholde borebeskyttelsesplader. Det er tynde hærdede metalplader, der sidder inde i låsecylinderen. Borebeskyttelsespladerne fungerer som et slags skjold. Hvis en indbrudstyv forsøger at bore låsen op, vil pladerne stoppe boret.
Materialer i låsen
En god manuel lås er opbygget af forskellige materialer. Hver materiale har sin unikke fordel i selve låsen.
Hærdet stål
Typisk består selve låsekassen, rigel og borebeskyttelsespladerne af hærdet stål. Det er et meget stærkt materiale, som gør låsen stærk, så den bedre kan modstå opbrydning, vrid og boring.
Messing
Låsecylinderen og stifterne er typisk lavet i messing. Det er et materiale, der gør det let at dreje låsen.
Rustfrit stål
Nogle låsecylindere, rigler og skruer kan være lavet af rustfrit stål. Det er særligt velegnet i udendørs låse, da det er et materiale, der modstår fugt og temperaturændringer.
Forskellige låsetyper
Grundelementerne i en lås er de sammen. Men i dag en lås er ikke bare en lås. Mange, særligt ældre låse, har nemlig lav sikkerhed. Det betyder ikke, at de er vanskelige at bruge til daglig, de fungerer typisk fint som mekanisme. Problemet er derimod, at de kan være lette at bryde op eller manipulere med, hvilket gør dem utilstrækkelige til at beskytte dit hjem mod indbrud. Hvis du har en ældre lås, kan det derfor være en rigtig god idé at få en låsesmed til at skifte din lås til en nyere lås. En låsesmed vil nemlig kunne installere nye, forsikringsgodkendte låse. Med en forsikringsgodkendt lås vil det være sværere for en indbrudstyv at få låsen op, og samtidig er du bedre stillet overfor dit forsikringsselskab i tilfælde af indbrud. Der findes både klassiske låse, men i dag er det også muligt at få moderne, elektroniske låse. Hør din lokale låsesmed, hvilke lås der anbefales til dit hjem.
Seneste kommentarer